Forside DFU & DOMMERLUBBERNE GÅR EN NY POSITIV FREMTID I MØDE
DFU & DOMMERLUBBERNE GÅR EN NY POSITIV FREMTID I MØDE PDF Email
Skrevet af Jens Damgaard   
Fredag, 12. april 2013 16:54

Siden vi sidste fredag i de sene aftentimer, skrev under på en ny type samarbejde med DBU, er vi blevet mødt med en glæde over konfliktens ophør, men naturligvis også en række opfølgende spørgsmål fra dommerkolleger omkring aftalens indhold. Specielt et spørgsmål er vi blevet mødt med flere gange: Kan det passe, at det ikke længere er en pligt at være medlem af en dommerklub eller DFU? I dette indlæg vil jeg forsøge at forklare jer, hvorfor dette punkt er med i aftalen, men også hvad det det betyder for jer som dommere og for dommerklubberne.

Spørgsmålene udspringer fra punkt 2 i erklæringen:

”DBU respekterer og anerkender dommernes ret til at organisere sig i DFU henholdsvis lokale dommerklubber. Selv om dommerne ikke har pligt til at være medlem af en dommerklub under DFU, opfordrer DBU dommerne til at være medlem af en dommerklub under DFU.”

I forbindelse med forhandlingen med DBU blev der givet og taget, som det jo hører sig til under en forhandling. Et af de punkter begge parter opgav, var den såkaldte eksklusivret. DBU opgav, at DBU-kampe skulle have førsteprioritet, og DFU opgav kravet om, at en dommer skal være medlem af en dommerklub.

Og hvorfor tog vi så den beslutning at give afkald på et monopol DFU har haft de sidste mange år? Vores holdning er, at DFU som en moderne organisation anno 2013, ikke kan leve af, at det er et KRAV at være medlem for at kunne være aktiv dommer. Andre steder i samfundet afvikles monopoler – alt sammen til glæde for forbrugerne og den frie konkurrence.

Det har, som flere af jer påpeger, selvfølgelig den konsekvens, at dommerklubberne og DFU pludselig skal have fokus på rekruttering og fastholdelse af medlemmer i en grad, som det måske ikke har været nødvendigt før. Det er selvfølgelig en udfordring for dommerklubberne. Men det er en udfordring, som vi på ingen måde er bekymrede for at dommerklubberne ikke kan løse med stor succes.

DOMMERKLUBBEN SOM ET TILBUD – IKKE ET KRAV

Som alle andre steder i samfundet, hvor monopoler bliver nedbrudt, stiller det krav til de tilbud, vi som organisation tilbyder vores medlemmer. Derfor bliver det en vigtig opgave både for DFU og dommerklubberne, at vi bliver endnu mere synlige og at vi skaber endnu mere værdi for den enkelte dommer. Sagt med andre ord, skal vi gøre det attraktivt, at være en del af vores fællesskab.

Vi tror i den forbindelse på, at når du som dommer tager et aktivt tilvalg af en dommerklub og derved ikke er medlem af nød, men af lyst, at du samtidig vil investere meget mere i fællesskabet. På den måde vil vi som samlet organisation stå ENDNU stærkere end vi har gjort før. Dette er en proces vi allerede har taget hul på i DFU ifm. med vores seminar i 2012 – og som der derfor allerede er lagt en plan for.

Hverken DFU eller DBU kan medvirke til at opretholde monopoler. Men jeg vil i den forbindelse også henlede opmærksomheden på, at DBU jo også under konflikten oplevede værdien af det stærke fællesskab dommerne har. Og at det i erklæringen er kommet så vidt, at DBU ligefrem anbefaler dommerne at være medlem af en dommerklub under DFU.

Når nogle af jer nævner at det for nogen måske ikke økonomisk kan betale sig at være medlem, skal I huske på at det trods alt, er et relativt beskedent beløb, der opkræves i kontingent for at være medlem af en dommerklub. Jeg er helt overbevist om, at den enkelte dommer gerne betaler for at være en del af et stærkt socialt fællesskab, hvor der er mulighed for at deltage i både faglige og sociale arrangementer. Arrangementer som man eksempelvis ikke kan være en del af, hvis man ikke er medlem af en dommerklub.

DBU er rigtigt gode til at arrangere fodboldturneringer. Men de har ikke som deres primære fokus at arrangere sociale, relationsskabende arrangementer for dommere. Dét er dommerklubberne til gengæld rigtigt gode til, ligesom dommerklubberne er gode til at skabe et fagligt miljø og engagement for den enkelte dommer. Og måske netop derfor opfordrer DBU også både nye og etablerede dommere til at være medlem af en dommerklub under DFU og dermed en (aktiv) del af fællesskabet.

Med et medlemskab af en dommerklub under DFU har du ret til at bære det grønne DFU-logo. Vi vil opfordre jer alle sammen til klart at tilkendegive overfor jer selv, andre dommere, klubber og spillere, at I er en del af dommernes fællesskab.

Flere af jer har også spurgt ind til hvem der i fremtiden skal stå for afvikling af test etc.. Vi vender tilbage med mere information herom inden for den nærmeste fremtid.

Formand DFU

Per Buttenschøn

 

 

 
Banner

Bestilling af dommer

Bestilling af dommer skal ske hos KAFD's Venner!
Klik her for mere information omkring bestilling af dommer.

ALLE andre henvendelse vedr. dommerbestilling skal ligeledes ske til KAFD's Venners kampfordeler.

Månedens stafet

Afstemning

Forbliver Brøndby IF i Superligaen?
 

Bliv dommer

Har du lyst til at prøve kræfter med at dømme fodbold, er det bare at komme i gang. Hvis du kommer fra en fodboldklub, kan klubben ofte få refunderet kursusgebyret hos kommunen. Så prøv lige at høre i klubben først. Den eneste betingelse for at kunne tage den teoretiske prøve, er at du er fyldt 15 år. Tilmeldingen sker til DBUSjælland.



Seneste nyheder

Mest sete


Leveret af Joomla!. Designed by: joomla templates web hosting Valid XHTML and CSS.